Sauté: Skræl jordskokkerne og skær dem i tern på ca. 1 cm. Sauter dem i 1-2 min. i lidt olie i en gryde sammen med et lille finthakket løg. Tilsæt ½ dl hvidvin og kog ind til det halve. Hæld fløden i og reducer herefter under omrøring til jordskokkesautén får en cremet konsistens. Smag til med salt, peber og evt. lidt citronsaft. Jordskokkerne skal være sprøde og ikke udkogte.
Bund: Skyl svampene og skær dem i halve. Stænk lidt sojasauce over svampene og rist dem på en pande i lidt olie eller smør indtil al væden er væk og svampene er sprøde. Kog bønnerne i min. 5-7 minutter. Sigt vandet fra og rist dem færdige på panden sammen med svampene.
Hønseglace: Kom hønsefonden i en gryde og lad den reducere til det halve. Tilsæt 1 dl hvidvin og kog igen ind til det halve. Smag til med en smørklat, salt og peber og lad den koge til den får en sirupsagtig konsistens.
Fisk: Bøfferne krydres med salt og peber. Steges på en pande (evt. en grillpande) i ca. 2-3 min på hver side. Tages af panden og hviler i ca. 2-3 min. inden servering. Fisken må gerne være lyserød - endelig ikke for gennemstegt.
VIGTIG INFO:
På grund af grønne bønners naturlige indhold af stoffet lektiner - anbefaler fødevarestyrelsen at koge bønnerne i 5 til 10 min. afhængig af størrelse. Det gælder også, hvis bønnerne efterfølgende skal pandesteges.
Kommentarer og forslag til opskriften