Snit svampene i skiver og hak 2 rødløg og et fed hvidløg fint. Sauter løgene klare i smørret, kom svampene ved og rist dem let gyldne. Rør timian i, hæld fonden over og krydr med salt og peber. Lad suppen simre under låg i 25 min. Trim imens majsene og skær kernerne af med en skarp kniv. Skær tomaterne i tern, hak et rødløg (inkl. top) og et fed hvidløg fint og vend det hele sammen med chili, salt og peber. Varm lidt olie op på en pande og sauter majsblandingen deri et øjeblik - majskernerne skal kun lige få den klare gule farve. Blend suppen glat med en stavblender og rør fløde i. Varm suppen igennem og smag til med salt og peber. Server suppen i dybe tallerkner med majsrelishen i midten og masser af godt groft brød til.
Den brune champignon minder om den hvide champignon. Den har en skærmformet, lys brun hat og nedenunder gemmer de rosa-rødbrune lameller sig.
Kommentarer og forslag til opskriften