Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Forvarm ovnen til 200 grader varmluft til bollerne eller brug evt. en brødrister.
Skær svampene i mundrette stykker, og hak porrer og gulerødder groft.
Varm en gryde op ved høj varme.
Steg svampene i lidt olie, indtil de får godt med farve. Skru ned for varmen, og kom porre og gulerødder i gryden. Lad det stege i ca. 5 min. ved jævnlig omrøring.
Hæld vand i, indtil det dækker grøntsagerne, tilsæt timianblade og bouillon, og lad det simre i 5 min.
Lun bollerne i ovnen eller på en brødrister.
Riv hvidløg i suppen, og tilsæt fløden. Få det op at simre, og smag til med salt og rigeligt peber.
Fordel suppen i skåle, og servér brødet til.
Primitivo surdejsboller:
Rugsurdej og fuldkornssurdej æltes med italiensk Tipo 00 hvedemel samt fuldkornshvedemel og hørfrø. Et højt vandindhold og lang fermenteringsproces resulterer i en bolle med smag, saft og karakter.
Kommentarer og forslag til opskriften