0
Filet a la mørbrad med bagte beder, appelsin, kota og pinjekerner

Filet a la mørbrad med bagte beder, appelsin, kota og pinjekerner

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

Filet a la mørbrad, frilandsgris
1 min.
Krydr kødet

Skær kødet i skiver på ca. 2 cm., og krydr dem godt med salt.

Farvede beder
5 min.
Bag bederne

Indstil ovnen på 225 grader varmluft. Dæk en bradepande med bagepapir.

Skræl eller skrub bederne, skær dem i skiver på ca. 1/2 cm., og spred dem ud på bagepladen. Vend med 1 tsk. olie pr. person, og krydr med salt.

Bag bederne i 15-20 min., indtil de har fået lidt farve og er blevet møre.

quinoa
10 min.
Kog quinoaen

Sæt quinoaen over at koge i rigeligt vand med et skud salt. Lad den koge i ca. 15 min., og derefter trække i vandet i ca. 5 min., inden du sigter vandet fra.

pinjekerner
15 min.
Rist pinjekernerne

Pinjekernerne ristes på en tør pande over middel varme, indtil de bliver gyldenbrune i overfladen. Tag dem af varmen, og gem dem til senere.

20 min.
Steg kødet

Varm en pande op ved middelhøj varme. Steg kødet i 1/2 tsk. olie pr. person i ca. 3-4 min. på hver side, indtil det har fået godt med farve og er gennemstegt.

appelsinKota-ost
25 min.
Skær appelsinen

Skræl appelsinerne, skær dem i mundrette stykker, og vend dem med beder, pinjekerner og brud af kota.

30 min.
Anretning

Servér kødet med quinoa og bedesalat.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Kota er fremstillet af økologisk komælk, fra Østjylland. Mælken kommer fra omkringliggende økologiske gårde, hvor køerne går frit ude og inde. Osten er en fetatype, som fremstilles i små ostekar og håndfyldes i formene og vendes, hvor håndværket spiller en vigtig rolle. Herefter saltes osten i et døgn og emballeres i sin egen saltlage. Smagen af komælk giver en frisk karakter og syre. Osten har en flot rund smag og en cremet konsistens.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
593 kcal
Fedt:
23,9 g
heraf mættede fedtsyrer:
5,2 g
Kulhydrat:
47,2 g
heraf sukkerarter:
24,3 g
Kostfibre:
10,8 g
Protein:
42,2 g