0
Svinekød med bulgur, palmekål og sesam-gulerodsdressing

Svinekød med bulgur, palmekål og sesam-gulerodsdressing

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

  1. Kom bulgur i en skål med lidt salt, og hæld kogende vand over, til det står ca. 2-3 cm over bulguren. Lad bulguren trække i 10-15 min. 
  2. Pil zittauerløget og skær halvdelen i tern og gem resten til punkt 4. Steg løgtern og herefter svinekød i olie i en stor wokpande ved høj varme. 
  3. Skyl palmekålsbladene, halvér dem og hak dem fint.
  4. Dræn vandet fra bulguren med en si, og giv et skyl med koldt vand. Hæld bulgur og kål sammen med på panden med det stegte kød. Hæld ½ af soyaen i panden så retten samler sig. Steg til kålen falder let sammen og sluk for varmen. Smag efter om der mangler salt eller peber.
  5. Skræl gulerødder og blend med ½ løg, hvidløg, ½ pose soyasauce, sesamfrø, en tsk. sukker og en gavmild mængde olie. Tilføj gerne en spsk. eddike hvis du har. Smag på dressingen – du ved nu, hvordan umami smager (umami er den 5. grundsmag og kan betegnes som rund og fyldig). 
Anretning

Anret som vist på billedet og fordel toppe af dressingen på retten med en teske. 

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?