0
Koteletter i cremet sovs med nye løg og grønne bønner

Koteletter i cremet sovs med nye løg og grønne bønner

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.

kartofler
1 min.
Kog kartoflerne

Sæt en kasserolle med letsaltet vand over at koge. Skræl eller skrub kartoflerne.

Kom kartoflerne i vandet, og vær opmærksom på, at vandet kun lige netop skal op at simre. Kog kartoflerne i ca. 10 min., til de er møre. Sluk for blusset, og lad kartoflerne hvile i vandet 5 min. længere, før du hælder vandet fra.

kotelet af gris
5 min.
Steg kødet

Varm en pande med ½ spsk. olie pr. pers. op ved middelhøj varme.

Når panden er godt varm, steges kødet i ca. 4 min. på hver side, så det får godt med farve.

løggrønne bønner
10 min.
Ordn grøntsagerne

Skær løget i kvarte.

Kog bønnerne i en kasserolle i min. 5-10 min.

nam pla (fiskesauce)
20 min.
Steg løget

Tag kødet af panden, og steg løgene i ca. 5 min., så de får godt med farve.

Skru ned for varmen, hæld 1/2 spsk. hvedemel pr. pers. i panden, og rør godt rundt i ca. 1 min.

Hæld fløden i panden sammen med bønnerne og kødet. Rør godt rundt, indtil sovsen begynder at blive cremet.

Smag til med fiskesauce og peber.

30 min.
Anretning

Servér kødet med grøntsagerne, kartoflerne og sovsen.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

VIGTIG INFO:
På grund af grønne bønners naturlige indhold af stoffet lektiner - anbefaler fødevarestyrelsen at koge bønnerne i 5 til 10 min. afhængig af størrelse. Det gælder også, hvis bønnerne efterfølgende skal pandesteges.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
537 kcal
Fedt:
20,8 g
heraf mættede fedtsyrer:
7,2 g
Kulhydrat:
49,1 g
heraf sukkerarter:
12,7 g
Kostfibre:
8,1 g
Protein:
34,1 g