Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Forvarm ovnen ved 200 grader varmluft.
Krydr kødet med salt og krydderiblandingen og lad stå ude til senere.
Sæt en kasserolle med saltet vand over at koge. Skræl eller skrub kartoflerne.
Kom kartoflerne i vandet, og vær opmærksom på, at vandet kun lige netop skal op at simre. Kog kartoflerne i ca. 10 min., til de er møre. Sluk for blusset, og lad kartoflerne hvile i vandet 5 min. længere, før du hælder vandet fra.
Skrub gulerødderne for det værste skræl og overfør til et ildfast fad med 1/2 spks. olie pr. person. Krydr godt med salt og peber og bag i ca. 10-15 min., indtil de er møre og har fået lidt farve. Rør lidt rundt undervejs.
Pil bladene fra stokken på salaten, og skær radiserne og agurken i mundrette stykker.
Bland 1 tsk. olivenolie, 1 tsk. eddike og ½ tsk. sennep, revet hvidløg og lidt salt pr. person i en stor skål.
Vend salaten i dressingen lige før servering.
Varm en pande op ved høj varme. Steg kødet i 1 tsk. olie pr. person i ca. 2 min. på hver side, indtil det har fået godt med farve og er gennemstegt.
Servér kødet med gulerødderne, salaten og kartoflerne.
BBQ-krydderi / Rub indeholder:
25% paprika, 20% gule sennepsfrø, 10% løgpulver, 10% hvidløgspulver, 10% sort peber 5% oregano, 5% cayenne, 5% korianderfrø, 5% fennikelfrø, 5% røget paprika
Fif: blander du denne krydderiblanding med lidt muscovado eller brun farin, ketchup, æbleeddike og Worcestershire sauce så har du en fantastisk BBQ sauce.
Kommentarer og forslag til opskriften