Skræl kartofler og skær dem i ensartede fritter, ca. 6 cm lange og 1 x 1 cm tykke. Kom dem i en skål og vend med olie, chili, fintrevet parmesan, salt og peber. Bred dem ud på en bageplade og bag dem ved 200 grader i 25-30 min. eller til fritterne er gyldne, møre og sprøde. Server til fx hjemmelavede burgere, ovnstegt kylling eller lammesteg.
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
Kommentarer og forslag til opskriften