
Forvarm ovnen til højeste temperatur.
Pil rødløg og hvidløg, og skyl tomater og chili.
Skær det hele i mindre stykker (gem lidt rødløg til at sylte), og spred det ud på en bradepande dækket med bagepapir.
Bag grøntsagerne i ca. 15 min., indtil de har fået en branket overflade, og er blevet møre.
Blend de bagte grøntsager (pas på med chilien - den er hot!) med en blender eller stavblender til en homogen masse sammen med tomatpure og 1/2 spsk. olivenolie pr. person.
Smages til med salt og peber.
Skyl kålen grundigt, og snit den så fint som muligt.
Krydr med salt, vend den godt rundt, og gem den indtil servering.
Kom kødet i en pande sammen med bouillonen fra posen. Varm det stille og roligt op, og mos det med en ske, indtil det bliver helt nedbrudt.
Smages til med salt og peber.
Varm tortillaerne op i ovnen, og pak dem efterfølgende godt ind i et viskestykke.
Anret kødet henover tortillaerne, og top med kål og salsa.
Tlayuda kaldes i folkemunde (uden for Mexico) for "mexicanske pizzaer". Og det er egentlig forståeligt nok, for en tlayuda er i grove træk, at en dej rulles fladt ud, og toppes med fx ost, bønner, kød og salat.
Præcis som med pizza findes der et utal af mere eller mindre autentiske variationer.
Vi bruger kun autentiske Tlayuda på 100% mexicansk nixtamaliseret masa harina!EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften