
Rens peberfrugten, skær den i grove stykker og hak løg og hvidløg groft. Sauter det hele i lidt olie til det er mørt og blødt. Kom det i en blender sammen med cremerfraiche, eddike, salt og peber, kør det helt glat og smag til. Hold saucen lun indtil servering. Del blomkålen i mundrette buketter. Varm lidt olie op og rist blomkålsbuketterne flot gyldne deri. Kom citronsaften ved og lad det koge ind omkring blomkålen. Krydr med salt og peber og sauter videre til blomkålen er mør med et sprødt bid. Bred blomkålen ud på et lille lavt fad og fordel saucen ovenpå. Høvl manchego (eller parmesan) henover, drys meget gerne med lidt hakket persille og server med godt brød til.
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften