0
"Tarteletter" med kylling, grønne asparges & gulerødder

"Tarteletter" med kylling, grønne asparges & gulerødder

Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Forår, Sommer
Tilberedningstid:
45 minutter
Opskriftstype:
Danske klassikere
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

kyllingebryst uden skindbouillon (høns)
1 min.
Kylling & fond

Tænd ovnen på 225 grader varmluft.

Kom kylling i en gryde sammen med hønsebouillon og 2,5-3 dl koldt vand pr. pers., du laver mad til. 

Pochér kyllingen i 12-15 min. ved lavt blus. Den skal bare lige simre let.

Når vandet kommer i kog, skummes der for urenheder, og der tilsættes 1/4 tsk. salt pr. pers., du laver mad til. Skum igen af et par minutter efter, saltet er tilført. 

Tag kyllingestykkerne op, lad dem køle let ned, og sigt fonden igennem en fin sigte. Sæt begge dele til side til senere. 

Fif: Kom gerne både asparges-ender, persillestilke og gulerodsskræller i vandet efter saltet, og lad det koge med i ca. 10 min. (Se i næste afsnit om forberedelse af grøntsager).

gulerøddergrønne aspargeskruspersille
5 min.
Asparges, gulerødder & persille

Bræk enderne af aspargeserne der, hvor de naturligt knækker ved et let bøj (brug enderne til fonden). Skær asparges i små stykker.

Skyl gulerødderne grundigt, og skræl dem. Skær gulerødderne i små tern på ca. 4 x 4 mm. (brug gerne de rene skræller og ender i fonden).

Skyl og pluk bladene af persillestilkene. Hak bladene fint, og kom stilkene i fonden.  

kyllingebryst uden skindfløde 38% (piskefløde)grønne aspargesgulerødder
30 min.
Tarteletfyld

Pluk eller skær den kogte kylling i små stykker.

Smelt 25 g smør pr. pers., du laver mad til, i en gryde, og kom 25 g mel i (igen pr. person).

Pisk i det med et piskeris ved lavt blus, til det bobler. Bag melblandingen godt igennem.

Kom den sigtede fond ved (gem ca. 1 dl til grøntsagerne), og kog op, mens du hele tiden pisker. Lad nu sovsen koge igennem i 4-5 min. Pas på, den ikke brænder på.

Kom fløden på, og lad sovsen koge igennem et par minutter. Smag til med salt og peber, og sæt sovsen til side!

Kom asparges og gulerødder i en anden gryde sammen med den fond, du gemte, en generøs klump smør samt lidt salt. 

Damp i 3-4 min. under låg, indtil gulerødderne er al dente. 

Hæld den færdige sovs direkte ned til de dampede grøntsager. Kog det hele igennem, og vend plukket kyllingekød i. Smag til igen, og justér evt. med salt og peber. 

butterdej
40 min.
"Tarteletter"

Skær kvadrater af butterdej (jeg får 8 på en plade).

Kom butterdejen på bageplader med bagepapir, og pensl med sammenpisket æg.

Bag i 8-10 min. i en 225 grader forvarmet ovn.

kruspersille
45 min.
Anretning:

Som vist på billedet.

Drys med masser af hakket persille.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?