Jeg elsker, hvordan mellemøstlige retter som denne, samler det hele i én skål: krydret kød, lune gryn og en frisk syrlig salat.
Köfta er en klassiker, der findes i mange variationer fra Marokko til Iran.
Her i en hurtig hverdagsversion med bulgur og cremet ost.
Estimeret tidsforbrug
Ca. 35 minutter i alt, hvor flere elementer kan laves samtidig:
Forberedelse og kogning af bulgur: 10 min
Tilberedning af köfta og salat: 20-22 min
Anretning: 2-3 min
Forberedelse
Find alle ingredienser og redskaber frem.
Skyl grøntsager, frugt og krydderurter.
Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og jordede grøntsager.
Bulgur
Kog bulgur i rigeligt, saltet vand i 2-3 min.
Hæld det i en sigte, og lad det dryppe af og køle let ned.
Köfta
Rør hakket okse/kylling sejt med salt, lidt sukker og halvdelen af köfta krydderiet.
Pil og hak løg og hvidløg fint, og rør det i farsen.
Tilsæt evt. 1/2 æg pr. pers., hvis du har det.
Form små aflange köftaer (ca. 3 pr. pers.), og sæt evt. bambuspinde i.
Pensl med olie, og steg eller grill, til de er gyldne og gennemstegte.
Krydr med salt og peber under stegningen.
Bulgursalat med salatost og spinat
Vend den kogte bulgur med skyllet og tørret spinat, let smuldret salatost (inkl. olie fra pakken), citronsaft og revet citronskal.
Tilsæt det sidste af köfta krydderiet.
Smag til med salt og peber.
Som vist på billedet – eller anret køftaerne oven på bulgursalaten i dybe tallerkener.
Kofta kebab krydderi indeholder:
Spidskommen 30%, Korianderfrø 20%, allehånde 10%, kanel 10%, sort peber 10%, Cayenne 5%, ingefær 5%, tørret hvidløg 5% og tørret persille 5%
Kommentarer og forslag til opskriften