0
Thai fiskefrikadeller med rød karrycreme og agurkesalat

Thai fiskefrikadeller med rød karrycreme og agurkesalat

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Agurkesalat: Kog en lage af 1 dl vand, 1 dl lys eddike og 1 del sukker med 4-6 tynde skiver skrællet ingefær. Lad lagen køle af. Skær agurken i grove tern. Put agurken i lagen sammen med finthakket chili efter smag og hakket koriander (brug det halve her!). Sæt på køl.

Fiskedeller: Rør farsen sej med ¼ tsk. fint salt pr person. Tilsæt 1 tsk. finthakket ingefær, finthakket citrongræs, samt finthakket chili efter smag. Tilsæt til sidst det sidste koriander der er hakket. Tilsæt æg (ca. Et halvt pr person!) og rør farsen sammen. Tilsæt 1 spsk. mel pr person og rør sammen. Til sidst røres farsen lind med ca. ½ dl mælk pr person. Steg fiskedellerne i neutral olie til de er gyldne, sprøde og gennemstegte.

Karrycreme: Rør karrypastaen sammen med yoghurten til du har en creme med mild-medium styrke, du kan selv justere chilistyrken ved at bruge mere eller mindre. Smag til sidst til med lidt salt.

Ris: Kom risene i en sigte og skyl dem grundigt under rindende vand i 2-3 minutter. Kog 3 dl vand (pr. pose ris) op med 1 tsk. salt. Tilsæt de skyllede og drænede ris, og når vandet igen koger røres en gang i risene og der skrues ned så de netop simrer (2-3 stykker). Kog risene under låg i ca. 10-12 minutter til alt vandet er optaget i risene. Sluk og lad risene hvile under låg i 10-12 minutter – slå dem løse med en gaffel og server straks.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?