0
Thai fiskefrikadeller med rød karrydip med peanuts og ris

Thai fiskefrikadeller med rød karrydip med peanuts og ris

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

jasminris
1 min.
Ris

Skyl risene grundigt, og kom dem i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand. Kog risene i ca. 12 min., og hæld overskydende vand fra.

OBS: Vigtigt at overholde tiden, da risene ellers nemt kan klistre.

rød karrypastanam pla (fiskesauce)peanuts
3 min.
Rød karrydip med peanuts

Rør 1/3 af karrypastaen med 1/3 af fiskesaucen samt ca. samme mængde sukker og lys eddike, som der tilsammen er karrypasta og fiskesauce.

Vend med grofthakkede peanuts (gem lidt til pynt).

gulerødderporre
10 min.
Grønt

Skræl og skær gulerødder i fine strimler på et mandolinjern. 

Snit porrer fint.

kullerfilet uden skindrød karrypastanam pla (fiskesauce)
20 min.
Deller

Hak fisk fint med en stor kokkekniv, og rør det sammen i en skål (har du en foodprocessor, kan du med fordel bruge den i stedet).

Tilsæt det sidste karrypasta (OBS - den er HOT, så smag dig frem) og det sidste fiskesauce. Blend eller rør kort, og tilsæt evt. lidt æg (brug ca. 1/2 pr. pers.)

Saml farsen med ca. 1/2 spsk. maizena, hvede - eller kartoffelmel pr. pers. 

Varm en pande op med godt med neutral olie, og steg fiskefrikadeller på størrelse med små golfbolde. Tryk dem flade, og steg dem i ca. 2-3 min. på hver side, eller til de er gennemstegte. 

35 min.
Anretning

Hæld halvdelen af karrydip over gulerødder og porrer, og drys de sidste peanuts over risene. Servér resten af karrydip i en skål ved siden af.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Kend din fisk: Kuller

GASTRONOMISK

Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.

Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.

SUNDHED

Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.

Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK