0

Thai-inspireret blomkålssalat med æbler, agurk og varm peanutbutterdressing (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Del blomkålen i små buketter og skær stokken i små tern. Overhæld dem med kogende vand og lad det trække 10 min. Halver agurken, fjern den bløde kerne og skær resten i skiver. Befri æblerne for stilk og kernehus og skær kødet i tern. Snit forårsløgene tyndt - gem det grønne til drys - hak hvidløg og ingefær fint og sauter det hele i lidt olie. Kom peanutbutter, soja, chilisauce, citronsaft og 1 dl vand ved og lad det simre 2-3 min. ved svag varme - kom mere vand i hvis nødvendigt – og smag til. Dræn blomkålen og vend dem sammen med agurk og æbletern, lidt olie, salt og peber og anret salaten på et fladt fad. Dryp den varme dressing over, drys med grofthakkede cashewnødder og forårsløgstop og server salaten til fisk, kød eller fjerkræ.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.