0
Thai panang style fish-curry med spinat
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
25 minutter
Opskriftstype:
Thai

Fremgangsmåde

Lad os starte med
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Ris

Skyl risene grundigt, og kom dem i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand. Kog risene i 9-12 min. (afhængig af konsistensen du ønsker på risene), og hæld al overskydende vand fra.

kullerfilet uden skind
Fisk

Del fisken i små stykker, kom dem i en skål, og vend dem med lidt fint salt. Lad fisken salte på køl til senere.

spinat
Spinat

Fjern evt. de groveste stilke på spinaten. Skyl den grundigt i 2 hold koldt vand, og slyng den tør i en salatslynge. 

rød curry pastenam pla (fiskesauce)peanutbutterkokosmælklime
Curry

Kom lidt neutral olie i en tykbundet gryde, og varm den op til medium varme.

Tilsæt karrypasta (pas på, den er STÆRK, så prøv dig frem), og rist igennem i et par minutter, uden at det brænder på. 

Kom kokosmælk og peanutbutter på, og lad det simre under omrøring i 2-3 min.

Smag til med fish sauce samt lidt (rør)sukker og limesaft.

Kom fisken og den skyllede spinat i, og vend forsigtigt rundt. Lad retten koge op til lige under kogepunktet, og servér straks.

 

korianderlime
Anretning

Som vist på billedet med limebåde og koriander.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Kend din fisk: Kuller

GASTRONOMISK

Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.

Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.

SUNDHED

Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.

Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK