0
Thai red curry med oksekød og nye grøntsager

Thai red curry med oksekød og nye grøntsager

Hovedingrediens:
Okse og kalv
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Grøntsager: Soigner, skræl og skær gulerødder i mindre mundrette stykker, del forårsløg i mundrette stykker med lidt af toppen intakt. Skyl grøntsagerne i rigeligt koldt vand og dræn dem. Pil og fintsnit skalotteløg og hvidløg.

Ris: Kom risene i en sigte og skyl dem grundigt under rindende vand i 2-3 minutter. Kog 3 dl vand (pr. pose ris) op med 1 tsk. salt. Tilsæt de skyllede og drænede ris, og når vandet igen koger, røres en gang i risene. Der skrues ned, så de netop simrer (2-3 stykker). Kog risene under låg i ca. 10-12 minutter, til alt vandet er optaget i risene. Sluk og lad risene hvile under låg i 10-12 minutter. Slå dem løse med en gaffel og server straks.

Red curry med okse: Brun kødstykkerne i en tykbundet gryde i lidt neutral olie, til de er godt brunede på alle sider. Tilsæt hvidløg og skalotteløg, og tilsæt karrypastaen (pas på den er STÆRK, så prøv dig frem). Rist igennem i et par minutter på medium varme. Kom kokosmælk på og lad det simre under låg ved svag varme i ca. 15-20 minutter. Tag låget af, og kog saucen ind til en cremet konsistens. Kom de ordnede grøntsager i, og kog dem med under låg i 2-3 minutter. Smag til med fish sauce samt lidt (rør)sukker og limesaft.

Anretning: Som vist på billedet.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?