0
Thai sweet pork af ribbensteg med ris og peanuts

Thai sweet pork af ribbensteg med ris og peanuts

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
1 timer, 15 minutter
Opskriftstype:
Thai

Dette er et twist på den klassiske thai sweet pork, som normalt er lavet på kogt saltet flæsk.

Her er det stegt ribbensteg i stykker, der karamelliseres med den spicy sirup - ummmm :-)

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang, og find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

ribbensteg med ridset svær
1 min.
Steg ribbenstegen

Tænd ovnen på 200 grader (hvis du bruger den).

Skær sværene fri fra hinanden helt ned til kødet, men pas på, at du ikke skærer ned i selve kødet.

Drys stegen med generøse mængder salt, og gnid det ind i sværen, således at det meste kommer ned i rillerne imellem sværene.

Kom stegen i ovnen eller din airfryer (hvis du har sådan en).

Ovn: Steg med sværsiden opad, og kom den i din ovn ved 200 grader i ca. 30-35 min. Skru nu op på 225 grader, og giv stegen, indtil sværen er sprød.

Tiden afhænger meget af, om stegen er flad eller høj, og om du laver mad til 2 eller 4 pers. Jeg anbefaler på det kraftigste, at du bruger et stegetermometer, og at du steger til 64-65 grader, inden stegen skal hvile. Fx ved 200 grader til 55 grader, og derefter ved 225 grader til du rammer de 64-65 grader. 

Airfryer: Steg med sværsiden opad, og kom den i din airfryer ved 180 grader i ca. 25-30 min. Skru nu op på 200 grader, og giv stegen, indtil sværen er sprød.

Tiden afhænger meget af, om stegen er flad eller høj, og om du laver mad til 2 eller 4 pers. Jeg anbefaler på det kraftigste, at du bruger et stegetermometer, og at du steger til 64-65 grader, inden stegen skal hvile. Fx ved 180 grader til 55 grader og derefter ved 200 grader, til du rammer de 64-65 grader. 

Tag stegen ud, og lad den hvile i MINDST 10 min., inden du skærer den ud.

Du skal IKKE dække den til med sølvpapir eller andet. Den skal blot stå lunt.

peanutskorianderromaine, mini
5 min.
Peanuts, salat & koriander

Hak peanuts groft.

Pluk korianderbladene, kom dem i lidt iskoldt vand, og hak stilkene fint.

Pluk salaten i mundrette stykker, kom dem i koldt vand, og slyng det tørt i en salatslynge. 

jasminris
10 min.
Kogte ris

Skyl risene grundigt i rigeligt koldt vand. Hæld dem i en gryde, og rør rundt med en ske eller med hånden. Kassér derefter vandet, der er blevet hvidt. Gentag, indtil vandet er klart.

Kog rigeligt vand (som når du koger pasta) op med lidt salt i. Kom ris i, når vandet koger. Sæt låg på, bring tilbage i kog, og skru ned, så risene netop koger! 

Sæt uret, tik, tak - efter 9 min. hældes vandet fra. På med låget igen, skru ned på 1, og lad risene trække 5-10 min.

nam pla (fiskesauce)thai sweet pork krydderilime
60 min.
Sweet pork

Skær stegen ud i skiver på ca. 2 sværs bredde, og del hvert stykke i 3-4 stykker (når stegen har trukket MINDST 10 minutter (gerne længere)).

Kom 2-3 spsk. sukker pr. pers. på en pande, og lad det karamellisere (pas på det ikke brænder!).

Kom krydderiblandingen og de hakkede korianderstilke på sammen med fish sauce og limesaft, når sukkeret er smeltet, og er medium brunt (ligesom til brunede kartofler). Skru ned for varmen, og kom stykkerne af ribbensteg på!

Vend rundt, og giv yderligere 2-3 min., mens karamellen koger let ind, og det klistrer omkring kødet.

Vend rundt et par gange undervejs, og pas hele tiden på, det ikke brænder på! 

75 min.
Anretning

Som vist med salat drysset med korianderblade og hakkede peanuts.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Thai sweet pork krydderi indeholder:

  • 50% Urtebouillon
  • 20% Korianderfrø
  • 10% Hvide peberkorn
  • 10% hvidløgspulver
  • 5% Sorte peberkorn
  • 5% Sechuan peberkorn