0
Thailandsk oksekødssalat med agurk, tomat og ris

Thailandsk oksekødssalat med agurk, tomat og ris

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Okse
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
20 minutter
Opskriftstype:
Asiatisk

Jeg elsker oksekødssalat.

Det er friskt, hurtigt, og må gerne være ret hot!

Spiser du med folk, der ikke kan lide stærk mad, kan du altid lave retten mild, og servere finthakket chili ved siden af.

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.

jasminrislimenam pla (fiskesauce)rød chili
1 min.
Ris og dressing

Skyl risene grundigt, og kom dem i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand. Kog risene i 9-12 min.(afhængig af konsistensen du ønsker på risene), og hæld al overskydende vand fra. 

Rul limefrugten hårdt imod bordet, så saften frigives indeni. Skær den over, og pres saften i en skål. Tilsæt fiskesauce og 1-2 tsk. sukker, og spæd med 1-2 spsk. iskoldt vand. 

Hak chilien fint (med eller uden frø og frøstande - der er ekstra stærke), og rør den i dressingen. 

Tomater på stilkrødløgagurkkorianderoksekød i strimler
8 min.
Kød og grønt

Skær tomater og agurk i mundrette stykker, og snit rødløg i slanke både.

Hak korianderbladene groft og stilkene fint. 

Vend grøntsager og koriander med dressingen. Gem lidt koriander til anretningen.

Varm en stor pande op, kom en smule olie på, og steg kødet ved SUPER høj varme i 1/2-1 minut på hver side (skær evt. kødet i lidt mindre strimler, hvis du synes de er for store). Krydr med salt.

 

18 min.
Anretning

Anret ris i dybe tallerkener eller skåle, top med kød, grøntsagsdressing og de sidste koriander, og servér straks. 

Kommentarer og forslag til opskriften