0

Tomat- og auberginegratin med frisk mozzarella og parmesan (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Skær auberginen i ½ cm tynde skiver og vend dem med finthakket hvidløg, lidt olie, salt og peber. Grill dem møre og letgyldne på en grillpande og læg dem til side efterhånden.

Skær tomater og mozzarella i 3 mm tynde skiver og lad dem dryppe af på et rent viskestykke. Taglæg aubergineskiver, tomatskiver og mozzarellaskiver skiftevis i et lille ildfast fad. Krydr med lidt salt og peber, drys med strimlet basilikum (hvis det bruges) og slut af med et jævnt lag fintrevet parmesan.

Sæt fadet i en forvarmet ovn med 200 grader i 20-25 min. til overfladen er flot gylden og det bobler i kanten. Server straks til kød, fisk, fjerkræ eller pasta.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.