0
Tomatsuppe med laks, persillequinoa og græsk yoghurt

Tomatsuppe med laks, persillequinoa og græsk yoghurt

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

quinoa
1 min.
Kog quinoaen

Skyl quinoaen i en sigte, og sæt den over at koge i rigeligt, letsaltet vand. Lad den koge stille og roligt i 5-10 min. under låg, til den er mør.

porregulerod
3 min.
Bag grøntsagerne

Forvarm ovnen til 225 grader varmluft. Dæk en bradepande med bagepapir.

Hak porre og gulerødder i tynde skiver, og spred dem ud på bagepladen. Vend dem i 1 tsk. olie pr. person, krydr med salt og bag i ca. 15 min., indtil grøntsagerne er blevet møre og har fået godt med farve.

hvidløgtomatpassata
10 min.
Rør suppen

Riv hvidløget ned i en gryde med 1 tsk. olie pr. person, og lad det simre ved lav varme et par minutter, indtil den kraftigste duft af hvidløg aftager.

Hæld tomatpassata og 1 dl. vand pr. person i gryden, og varm suppen op. Smag til salt og peber.

ASC laks med skind
20 min.
Steg fisken

Dæk bunden af en pande med saltet vand og bring det i kog.

Læg fisken i panden med skindsiden opad, og kom låg på i 5-6 min., indtil skindet let kan hives af fisken. Krydr kødet med salt og peber.

persillegræsk yoghurt 2 %
25 min.
Færdiggør toppingen

Hak persillen groft, og vend den med quinoa og de bagte grøntsager.

Hæld yoghurten i en skål, og krydr den med salt.

30 min.
Anretning

Fordel suppen i skåle, og anret quinoaen, laksen og yoghurten henover.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.

 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
579 kcal
Fedt:
27,7 g
heraf mættede fedtsyrer:
4,4 g
Kulhydrat:
41 g
heraf sukkerarter:
17,9 g
Kostfibre:
11,9 g
Protein:
38,4 g