Tonkastu sauce smager sødt og syrligt og lidt a la bbq sauce.
Den er lækker, at dyppe den sprøde gris i, og her den i en nem version med almost tonkatsu sauce.
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Skyl risene grundigt, og kom dem i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand. Kog risene i ca. 12 min., og hæld overskydende vand fra.
OBS: Vigtigt at overholde tiden, da risene ellers nemt kan klistre.
Rør en dressing af 3 spsk. lys eddike og 2 tsk. sukker pr. agurk.
Skær agurken i tynde skiver, vend den med dressingen, og krydr med peber.
Snit spidskål og forårsløg fint.
Bank koteletterne let flade med håndfladen.
Pisk æg i en dyb tallerken, fyld en anden dyb tallerken med panko rasp og en tredje med mel.
Varm en pande op, og tilsæt ca. 2 cm. olie.
Krydr koteletterne med salt og peber, og vend dem i mel, pisket æg og panko rasp.
Steg dem på den varme pande i 3-4 min. på hver side, til de er gyldne og gennemstegte.
Rør ketchup og tamari soya sammen, og smag til med en smule sukker, revet hvidløg og en smule lys eddike efter smag.
Skær den stegte kotelet i skiver.
Anret ris med sprød gris i skiver, snittet kål og forårsløg samt letsyltet agurk, og servér med tonkatsu sauce til.
Panko er en rasp lavet på en speciel type japansk hvidt brød uden skorper. Panko laves nemlig oprindeligt af brød bagt ved at føre elektrisk strøm gennem dejen, hvilket giver brød uden skorper. Panko er velegnet til at give en skøn, sprød panering da panko har lidt større og mere ukurante krummer end almindelig rasp. Det giver raspen en luftig og ultra-sprød konsistens. Panko er yderst velegnet til friturestegning.
Bonus-info: Navnet panko stammer oprindeligt fra Portugal, hvor japanerne i sin tid lærte at bage brød af portugiserne. Pan stammer fra det portugisiske ord Pão = brød og det japanske ko betyder mel.
Kommentarer og forslag til opskriften