0
Torsk en papilotte med dildkartofler og agurkecreme

Torsk en papilotte med dildkartofler og agurkecreme

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter

Hvis du ikke orker alle de små pakker, kan du tilberede fisken i én stor pakke.

Eller du kan samle det hele i et fad, krølle bagepapir, gøre det vådt, og lægge det over fisken. 

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

nye kartoflertorskefilet uden skindhvidløgcherry- eller blommetomaterporre
1 min.
Kartofler og papilotte

Tænd ovnen på 175 grader varmluft.

Kom kartoflerne i en gryde med saltet vand, og kog dem møre under låg. 

Læg et stykke bagepapir klar pr. pers. 

Del fisken, så der bliver 1 stykke pr. pers.

Halvér tomaterne, og snit halvdelen af hvidløget fint (gem resten).

Skær den lyse del af porre, og skær i tynde skiver. Snit den grønne top fint. 

Fordel tomater, det lyse af porre, snittet hvidløg og fisk på hvert sit stykke bagepapir. Krydr gavmildt med peber og salt.

Top med olivenolie og evt. lidt smør og en sjat hvidvin. Bind bagepapiret sammen foroven med kødsnor. 

Sæt pakkerne i et ildfast fad, og bag dem i den varme ovn i ca. 15-20 min., til fisken er akkurat gennemtilberedt. 

agurkcreme fraiche 18%hvidløg
15 min.
Agurkecreme

Skær agurken i små tern (eller riv den).

Rør creme fraiche med lidt fintrevet hvidløg, salt og peber, vend agurken i, og smag til med salt og peber igen.

 

citronhjertesalatdild
24 min.
Salat og anretning

Skær citronen i skiver.

Snit salaten groft, dryp den med olivenolie og eddike, og krydr med salt og peber.

Hak dild fint. 

Afdryp de kogte kartofler, og vend dem med olivenolie, salt og dild. 

Åbn de små fiskepakker, og servér dem toppet med de snittede grønne porre, og med dildkartofler, agurkecreme, citronskiver og salat til. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.