
Fisk: Del fisken i 4 portioner og læg et stykke bacon om hver (hvis du har et halestykke, kan det rulles sammen). Resultatet skal være, at stykkerne er ens i højde og tykkelse. Steg dem i lidt olie på en pande ved jævn varme i ca. 8-10 min. (afhængig af størrelse). Steg dem kun på baconsiden og vend jævnligt så baconen bliver sprød hele vejen rundt.
Pasta: Kog pastaen "al dente" som anvist på emballagen.
Svampesauce: Hak løget fint og skær svampene i skiver. Svits begge dele i lidt olie i en gryde. Når de begynder at tage farve tilsættes hvidvinen. Når hvidvinen er kogt næsten væk tilsættes fløden. Lad fløden koge ind til saucen får en cremet konsistens. Tilsæt friskhakket timian (mængde efter behag) og krydr med salt og peber.
Lige før servering vendes pastaen i svampesaucen.
Server retten sammen med en tomatsalat.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften