
Denne curry er super nem.
Jeg laver fisken ved siden af, og tilsætter den til curryen lige inden servering.
Du kan springe mel over, og dampe fisken direkte i curryen, hvis du vil.
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Skyl risene grundigt i rigeligt koldt vand. Hæld dem i en gryde, og rør rundt med en ske eller med hånden. Kassér derefter vandet, der er blevet hvidt. Gentag, indtil vandet er klart.
Kog rigeligt vand (som når du koger pasta) op med lidt salt i. Kom ris i, når vandet koger. Sæt låg på, bring tilbage i kog, og skru ned, så risene netop koger! Sæt uret, tik, tak - efter 9 min. hældes vandet fra. På med låget igen, skru ned på 1, og lad risene trække 5-10 min.
Hak løg og hvidløg fint, og sautér begge dele i rigelig olivenolie i en sauteuse eller en dyb pande. De skal ikke tage farve, men mørne let. Tilsæt hele eller halve cherrytomater.
Drys med Ras El Hanout og karry, varm det hele kort sammen, og tilsæt evt. en smørklat eller mere olivenolie.
Kom de flåede tomater og fløde ved, og lad det hele simre i 10-12 min. Smag til med salt undervejs, og spæd med vand hvis behov.
Tilsæt spinat lige inden servering, den skal blot have 1 minut. Smag til igen.
Del fisken i portionsstykker, så der er et stykke til hver person.
Vend fisken i mel, og steg den i olivenolie på en pande ca. 2 min. på hver side, eller til den kun lige akkurat er tilberedt. Krydr med salt.
Rør yoghurten med en smule salt og olivenolie, og pluk eller hak koriander groft.
Anret ris i dybe tallerkener, og top med fisk og curry. Drys med koriander, og servér straks med yoghurt til.
Ras-el-hanout er arabisk for "leder af butikken" og indeholder traditionelt en blanding af de bedste krydderier, sælgeren har at tilbyde. Denne ras-el-hanout indeholder 16 (siger og skriver seksten) forskellige ingredienser, heriblandt rosenblade og safran og er krydret, sød og elegant.
Ras-el-hanout indeholder: Kanel, kardemomme, spidskommen, sort peber, koriander, chili, paprika, fennikel, anis, kommen, muskatnød, allehånde, nelliker, ingefær, rosenblade og safran.
Madras karry indeholder: 30% gurkemeje , 20% spidskommen, 15% sennepskorn, 15% korianderfrø, 5% sort peber, 5% karryblade, 5 % Chili 5% ingefær
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften