
Fisk: Pil et løg og snit det i tynde skiver. Pil hvidløgene og hak dem fint. Halver tomaterne og giv dem et let tryk, så kernerne ryger ud – de skal bare kasseres. Snit tomatkødet i grove tern. Varm lidt olie op i en sauterpande ved middel varme og sauter løgene til de er bløde og klare. Kom hvidløg ved, sauter videre 1 min. og rør spidskommen og tomater i. Lad det sautere stille og roligt 5 min. og tilsæt så vin, kapers, chiliflager og laurbærblad. Skær torsken i 4 ensartede portioner, krydr dem med salt og peber og læg dem ned i saucen. Læg låg på, skru ned til lav varme og lad det simre i ca. 10 min. til fisken lige er mør. Løft forsigtigt torskestykkerne op, læg dem på et varmt fad og dæk til med stanniol. Kog saucen ind til ca. det halve, tag panden af varmen og pisk 2 spsk. smør i, en lille klump ad gangen. Hak korianderen og kom halvdelen i saucen. Smag til med salt og peber og fordel saucen over fisken. Drys med resten af korianderen og server straks.
Kartofler: Skrub kartoflerne, rens peberfrugten og pil et løg. Skær alle 3 i ensartede tern hver for sig. Varm 2 spsk. olie og 1 spsk. smør op på en pande og lad det bruse af. Kom kartoflerne ved og lad dem riste urørt til de har fået en flot gylden farve på stegefladen. Krydr med salt og peber, rør rundt og rist yderligere 2-3 min. Kom løgene ved og lad dem blive klare. Kom til sidst peberfrugten ved og rist videre ca. 5 min. til kartoflerne er møre og alt er fint gyldent. Smag til med salt og peber.
Giv en sprød grøn salat og godt brød til.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften