Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Kom perlebyggen i en kasserolle med rigeligt vand og et skud salt, og lad dem koge stille og roligt under låg i ca. 20 min., til de er møre.
Skær fisken i mundrette stykker, krydr med salt, og sæt dem til side til senere.
Skær løg i skiver og pak choy i mundrette stykker.
Pluk bladene fra stilkene på basilikummen, og lad tomaterne være hele.
Varm en gryde op ved høj varme, og steg pak choy, løg og tomater i et godt skvæt olie i ca. 1 min. under jævnlig omrøring, indtil det har fået farve.
Skru ned for varmen, og tilsæt fisken, soya, revet citronskal, basilikum og citronsaft.
Kom låg på, og lad det dampe i ca. 3-4 min., indtil fisken begynder at flage.
Fordel perlebyggen i dybe tallerkener, og anret fiskeretten henover.
Thaibasilikum ligner lidt almindelig basilikum i udseende og til dels smag, men den er noget mere spids i bladene. Den smager let sødligt, er krydret med noter af peber. Thaibasilikum er fantastisk smagsgiver i det asiatiske køkken og er nærmest uundværlig i fx thailandske retter med kokosmælk.
Kommentarer og forslag til opskriften