0
Torsk med svampe, porrer, ærter og cannellini

Torsk med svampe, porrer, ærter og cannellini

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

torskefilet uden skind
1 min.
Krydr fisken

Skær fisken i store stykker, krydr dem med salt på alle sider, og læg dem i et stort ildfast fad.

brun mark-champignonporrehvidløg
5 min.
Steg grøntsagerne

Forvarm ovnen til 225 grader varmluft med overvarme.

Flæk porren på midten, og skær den i stykker på ca. 4 cm.

Varm en pande op ved høj varme. Steg porrestykkerne i 1/2 spsk. olie pr. person på skæresiden, indtil de bliver godt brankede i overfladen.

Halvér svampene. Når porrerne er stegt færdige, tages de af varmen. Steg svampene i 1/2 spsk. olie pr. person på skæresiden, indtil de har fået rigeligt med stegeskorpe.

Hak hvidløget i tynde skiver. Skru ned for panden med svampene, og tilsæt hvidløget. Lad det stege under omrøring i ca. 1 min.

flåede tomatercannellinibønnerærter, frostkrystal karl
15 min.
Rør tomatsovsen

Hæld flåede tomater og drænede bønner i panden, og lad sovsen simre.

Smag den til med salt, sukker og lidt balsamico.

Kom ærterne i tomatsovsen, rør godt rundt og hæld det hele henover fisken i fadet.

Læg den stegte porre henover, og top med revet ost.

Lad det hele bage i ca. 10 min., indtil osten har fået lidt farve.

30 min.
Anretning

Servér retten direkte, når den kommer ud af ovnen.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Den brune champignon minder om den hvide champignon. Den har en skærmformet, lys brun hat og nedenunder gemmer de rosa-rødbrune lameller sig.

Bonusinfo

Krystal Karl er en dansk ost fremstillet af 100% komælk. De økologiske køer græsser i det midtjyske kuperede terræn omkring Himmelbjerget, hvorfra mælken forsigtigt transporteres til det lille, lokale mejeri, hvor osten fremstilles under kyndig overvågning af den lokale ostemester. Osten fremstilles efter mejeriets lokale traditioner og den specielle mælkesyrekultur der frembringer den unikke krystallinske smagsoplevelse. De krystallerede proteiner opstår under modningen, men kan fra produktion til produktion variere i mængde. Krystal Karl modnes videre på GRAND fromages affinageri i mere end 12 måneder.

Krystal Karl er en UMAMI-BOMBE!

- og modnes så længe for at give den maksimale Umami smag. Dette medfører også små farvenuancer, lækre krystaller og varierende tørhed af osten.

Alt sammen med et formål: Maximal Umami!

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
539 kcal
Fedt:
19,7 g
heraf mættede fedtsyrer:
4,1 g
Kulhydrat:
41,9 g
heraf sukkerarter:
10,8 g
Kostfibre:
7 g
Protein:
42,5 g