0
Torsk/lange og rejer en papilotte med forårsløg og fennikel

Torsk/lange og rejer en papilotte med forårsløg og fennikel

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
35 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang & find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

 

små kartofler
0 min.
Kartofler

Tænd ovnen på 225 grader varmluft.

Skyl og kog kartoflerne i rigeligt, godt saltet vand i 15-18 min. Damp dem tørre, lad dem køle lidt ned, og del dem i mindre stykker. 

limefilet royal af torsk uden skindFennikelforårsløghvidløgSkagen rejer, pilledezittauerløg
1 min.
Fisk en papilotte (fiskepakker)

Skær de små forårsløg, løg og fennikel i ultratynde skiver (brug gerne et mandolinjern til løg og fennikel). Gem lidt af fennikel og forårsløgstoppene til pynt.

For hver portion bredes et stykke bagepapir, ca. 35 x 35 cm, ud på køkkenbordet.

Krydr fisken på begge sider med salt og peber.

Læg et stykke fisk på hvert stykke bagepapir. Top fisken med afdryppede rejer, forårsløg, løg, fennikel, hakket hvidløg (brug det halve her) og 2-3 tynde skiver smør eller en generøs sjat god olivenolie. Skær limefrugten i tynde skiver, og fordel 1-2 skiver på hvert stykke fisk.

Luk pakkerne omhyggeligt, så dampen ikke kan slippe ud, når du bager dem. De skal bage i 12-15 min., indtil de puffer op af dampene indeni pakkerne. 

hvidløgrød peberfrugtzittauerløgKota-ost
5 min.
Rød peberfrugtcreme med Kota & kartofler

Del peberfrugt i mindre stykker, og kassér kernerne. Pil og hak resten af hvidløget

Sautér peberfrugt og hvidløg af ved medium varme i en gryde med god olivenolie, uden at det bruner. Krydr med salt og peber. Kom ca. 1/2 dl vand ved, og kom låg på. Lad det hele simre i 8-12 min.

Blend derefter peberfrugtmassen i en blender sammen med smuldret kota (feta). Smag til med salt og peber. Justér evt. konsistensen med en smule vand (cremen må gerne være tyk).

Vend cremen med de kogte kartofler, og smag til igen. 

forårsløg
35 min.
Anretning

Servér fisk en papilotte med rød peberfrugtcreme med Kota & kartofler på siden.

Bonusinfo

Hver eneste dag sørger 10-12 lokale kuttere for, at Launis i Skagen får ferske dybhavsrejer fanget i Skagerrak leveret direkte til fabrikken i Skagen.

Her bliver rejerne straks kogt, pillet og lagt i lage – alt i én proces.

På den måde bevares rejernes friske smag, flotte farve og faste konsistens.

Rejernes størrelse og farve afhænger af årstiden, og derfor kan du opleve en variation fra gang til gang. Den gode smag og høje kvalitet er imidlertid altid den samme.

Launis er den eneste producent i Danmark, som piller rejer og laver produkter af rejer uden rejerne har været frosne.

Fiskeriet i Skagerrak er MSC-certificeret

Bonusinfo

Kota er fremstillet af økologisk komælk, fra Østjylland. Mælken kommer fra omkringliggende økologiske gårde, hvor køerne går frit ude og inde. Osten er en fetatype, som fremstilles i små ostekar og håndfyldes i formene og vendes, hvor håndværket spiller en vigtig rolle. Herefter saltes osten i et døgn og emballeres i sin egen saltlage. Smagen af komælk giver en frisk karakter og syre. Osten har en flot rund smag og en cremet konsistens.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?