0
Gratineret kuller med trofie, spinat og parmesansovs

Gratineret kuller med trofie, spinat og parmesansovs

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
20 minutter
Opskriftstype:
Hurtige fiskeretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
trofieparmigiano reggiano (Parmesan)spinat
1 min.
Forberedelse:

Start med at tænde ovnen på 225 grader varmluft! 

Kog trofie pasta i rigeligt saltet vand i 3-4 minutter. Dræn vandet fra i et dørslag, og lad dem dampe godt af.

Skyl spinat grundigt i koldt vand, og slyng det tørt i en salatslynge. Riv parmesanen fint.

kullerfilet uden skind
3 min.
Fisk forberedelse:

Del fisken i portionsstykker, og krydr dem med salt og peber på begge sider. Lad dem stå i et par minutter, mens du forbereder de næste skridt i retten. 

bechamelsovsspinatparmigiano reggiano (Parmesan)
5 min.
Parmesansovs med spinat:

Kog bechamel op i en tykbundet gryde - pas på det ikke brænder på. Når det koger, tilsættes spinaten. Kog op, og tilsæt 2/3 af parmesanen. Smag til med salt og peber.

raspkullerfilet uden skindparmigiano reggiano (Parmesan)
8 min.
Sådan samles retten:

Vend parmesansovs og spinat sammen med den kogte pasta. Kom fiskestykkerne i et smurt ildfast fad. Fordel pasta, spinat og sovs over fisken i et jævnt lag. Drys med rasp, og kom et par klatter smør på. Drys det sidste parmesan over. Bag i den 225 grader forvarmede ovn i 7-10 minutter.

20 min.
Anretning:

Retten sættes på bordet direkte i det ildfaste fad.

Bonusinfo

Kend din fisk: Kuller

GASTRONOMISK

Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.

Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.

SUNDHED

Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.

Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK

Bonusinfo

Trofie er en traditionel italiensk pastatype, der stammer fra Ligurien i det nordvestlige Italien. Denne pasta er kendt for sin unikke spiralformede og korktræsagtige form, der er håndlavet ved at rulle små stykker pasta dej på en træplade.

Trofie rulles ud i tynde strimler, hvorefter de skæres i små stykker på omkring 2-3 centimeter i længden. Herefter rulles hvert stykke mellem håndfladerne for at skabe den karakteristiske spiralform.

Denne pastatype er ideel til at absorbere saucer og er særligt populær i retter fra Ligurien, såsom den berømte pesto alla genovese. Den er også velegnet til at blive serveret med skaldyr, grøntsager eller cremede saucer. Trofie har en fast tekstur og en let konsistens, der gør den behagelig at spise.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?