0

Tykke svinekoteletter i Marsala/salviesky med julesalat/æblesauté og tranebærkompot

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:
Allergener:
Sulfitter, Mælk

Fremgangsmåde

Kompot: Skær rødløget i små tern og læg dem i en gryde sammen med sukker, flækket vaniljestang, 3 spsk. æbleeddike, citronskal og en smule vand. Kog lagen op til den begynder at boble. Rør tranebærrene i, skru ned for varmen og lad kompotten simre til den tykner let - den bliver mere fast, når den er kølet af. Smag til og lad kompotten køle lidt ned.

Sauté/koteletter: Befri æblerne fra stilk og kernehus og skær dem i tynde skiver. Rens julesalaterne for stok og snit bladene i 5 mm tynde strimler. Dup koteletterne tørre og krydr dem med salt og peber. Varm lidt olie op godt op på en pande, læg koteletterne på og brun dem godt (ca. 2-3 min.) på hver side. Knus de pillede hvidløg let, læg dem på panden sammen med hele salvieblade og rist dem med i 1 min. Tilsæt 2 spsk. smør og lad det smelte. Hæld Marsalaen i og lad det koge ind og glasere koteletterne. Tag kødet af, læg det i et lunt fad og hæld al skyen fra panden over. Dæk til med stanniol og hold kødet lunt. Sæt igen panden på blusset, tilsæt lidt olie og læg æblerne på. Rist dem i 2 min., tilsæt citrontimianblade, salt og peber og rist videre i 2 min. Rør julesalaten i og sauter i 5 min. Dryp 2 spsk. æbleeddike over og sauter i yderligere 3-5 min. til æbler og julesalat er møre - men stadig har form og bid. Vend 2 spsk. hakket persille i og smag til.

Anretning: Fordel sautéen midt på 4 tallerkner. Halver hver kotelet (se video ovenover) med et skråt snit og anret dem på toppen af sautéen. Dryp Marsalaskyen rundt om og slut af med en skefuld kompot og et drys persille. Server straks.

Server sammen med en klassisk cremet broccolisalat med bacon, rødløg og solsikkekerner samt en sprød grøn salat.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?