0

Tykstegsbøffer med glaserede majroer og frisk sprød salat

Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Majroer: Skrub eller skræl majroerne og skær dem i både. Varm lidt olie op i en sauterpande og rist majroerne af med timian samt lidt salt og peber til de har taget lidt farve. Kom sukker ved og lad det karamellisere let. Hæld bouillonen på og lad roerne simre deri til væden er kogt ind om dem. Smag til med sukker, salt og peber.

Salat: Rens peberfrugterne, halver dem på langs og snit dem i tynde strimler på tværs. Flæk agurken i tre på langs og snit den i 2 mm tykke "skiver" på tværs. Striml salaten og hak persillen. Pisk citronsaft, 3 spsk. olie, 1 fed presset hvidløg, salt og peber sammen og smag til - evt. med lidt sukker. Vend peberfrugt, agurk, salat, persille og dressing sammen lige inden servering og smag til igen.

Kartofler: Skrub kartoflerne og kog dem møre i letsaltet vand.

Bøffer: Pres 1 fed hvidløg og rør det med lidt olie, salt og peber. Smør bøfferne godt ind i krydderolien, lad dem hvile 10 min. og steg dem 3-4 min. på hver side (afhængig af tykkelse).

Giv godt groft brød til retten.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.