
Skræl rodfrugterne og skær dem i lange tynde pommes frites, ca. 4x4 mm i tykkelse og +10 cm i længden. Vend dem grundigt med olie, timianblade, et godt nip flagesalt og lidt peber og bred dem ud i ét lag på en bageplade. Bruges der rødbeder, så hold dem for sig indtil endt tilberedning. Sæt fritterne i ovnen ved 200 grader i ca 25 min. til fritterne er gyldne og sprøde i enderne. Luk gerne dampen ud af ovnen et par gange undervejs. Anret på et flot fad og drys med ekstra flagesalt. Server straks til fisk, kød eller fjerkræ.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften