0
Tyrkisk-style pizza med krydret oksekød og knust kål

Tyrkisk-style pizza med krydret oksekød og knust kål

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Okse
Sæson:
Forår, Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Tyrkisk

Jeg elsker sådan en snasket pizza-agtig sag som denne, hvor det hele bare er på.

Nyd den med chilisauce på siden, eller lad være. 

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

squashhvidløgløghakket oksekødkebab krydderitomatpuré
1 min.
Krydret oksekød

Tag pizzadejen ud af køleskabet 1/2 time før brug.

Tænd ovnen på 230 grader varmluft. 

Riv squashen groft, hak hvidløg og løg, og sautér det hele i olivenolie på en stor, varm pande. Det skal ikke tage farve, men mørne og falde godt sammen. Krydr med salt. 

Tilsæt oksekød, og steg i ca. 5 min., til kødet er gyldent og gennemstegt.

Kom 1/2-1 dåse tomatpuré på, og krydr med salt, peber og kebabkrydderi. Lad det stege kort, og tag panden af varmen. 

pizzadej
15 min.
Tyrkisk-style pizza

Rul dejen ud til aflange pizzaer, og læg dem på bagepapir på en eller flere bageplader. 

Fordel kødet på pizzaerne, dryp med olivenolie, og bag dem i den varme ovn i ca. 10-14 min., eller til de er gyldne og gennemstegte. 

spidskål
20 min.
Kål

Snit kålen fint, og vend den med en smule lys eddike, 1/2-1 tsk. sukker, salt og peber, og klem den evt. en smule med hænderne. 

yoghurt 3,5 %
29 min.
Anretning

Servér straks de varme pizzaer toppet med kål og yoghurt. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Kebab krydderi indeholder: paprikaflager, hvidløg, spidskommen, sød paprika, gurkemeje, peber, nelliker, cayenne, kanel,

Bonusinfo

Vores pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes. 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.