
Befri vandmelonen for skal og skær kødet i mellemstore tern.
Halver avokadoen, fjern skal og sten og skær resten i tern.
Snit rødløget i halve skiver.
Anret det hele på et fad og drys feta over (brug en mængde efter behag).
Dressing: Pisk citronsaft, olivenolie, hakket basilikum, salt og peber sammen. Smag til og dryp dressingen over salaten.
Server straks til grillet fisk, kød eller fjerkræ.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften