Hak svampene, broccoli, rød- og hvidløg fint med en skarp kniv, men hold dem hver for sig.
Varm lidt olie op på panden, kom løg og hvidløg ved og sauter til de er klare og let gyldne. Kom svampene ved, krydr med lidt salt og peber og rist videre til al væden er fordampet, og de har taget lidt farve. Rist broccolien med 1 min., tag panden af varmen og lad grøntsagerne køle lidt af.
Dræn bønnerne og mos dem groft med et piskeris. Rør grøntsager, Worcestershiresauce og grillkrydderi sammen med bønnerne og tilsæt rasp, hvedemel, æg og parmesan. Vend det sammen til en ensartet fars og lad den hvile 10 min.
Varm et godt skvæt olie op på en pande. Form farsen til bøffer (eller frikadeller) og læg dem på panden. Steg dem ca. 5 min. på hver side ved middel varme til de er flot gyldne og gennemstegte. Server som vegetarisk bøf i en god burger eller som frikadeller med alle typer af kartofler, pasta eller grøntsager til.
Panko er en rasp lavet på en speciel type japansk hvidt brød uden skorper. Panko laves nemlig oprindeligt af brød bagt ved at føre elektrisk strøm gennem dejen, hvilket giver brød uden skorper. Panko er velegnet til at give en skøn, sprød panering da panko har lidt større og mere ukurante krummer end almindelig rasp. Det giver raspen en luftig og ultra-sprød konsistens. Panko er yderst velegnet til friturestegning.
Bonus-info: Navnet panko stammer oprindeligt fra Portugal, hvor japanerne i sin tid lærte at bage brød af portugiserne. Pan stammer fra det portugisiske ord Pão = brød og det japanske ko betyder mel.
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
Kundekommentarer ()