
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Riv halvdelen af hvidløget ned i en skål og bland med kødet og hoisinsaucen.
Skær løget i fine skiver, og vend det godt rundt med 2 spsk. eddike pr. person og lidt salt.
Skær kinaradisen i tynde stave og overfør til en skål og krydr med salt.
Hæld 1/2 tsk. sukker pr. person i en skål og smelt med 1/2 spsk. kogende vand pr. person.
Riv resten af hvidløget ned i sammen med fiskesaucen. Smag til med lidt eddike.
Hak chilien i tynde skiver og kom i vinaigretten (Pas på med mængden - den er stærk).
Varm en pande op ved høj varme. Steg kødet i 1/2 spsk. olie pr. person, indtil det får lidt farve og er gennemstegt.
Hak mynten groft og vend med kinaradissen.
Forbered rispapirerne på et fad, og sæt et fad eller en skål med varmt vand klar. Fadet/skålen skal passe til størrelsen på rispapirerne. Rispapirerne dyppes i vandet i 3-4 sek., og lægges direkte på tallerkenen. Imens fyldet anrettes på rispapiret, vil papiret blive helt blødt, og til at folde.
Anret det ønskede fyld på den nederste 1/3 af papiret. Fold papiret henover fyldet, fold dernæst siderne over fyldet, og rul så dejen fra bunden mod toppen.
Servér forårsrullerne med dressing til.
Se på illustrationen her hvor nemt det er at rulle en frisk vietnamesisk forårsrulle. Rispapiret dyppes først hurtigt i et fad med lunt vand.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften