
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Hak guleroden i tynde skiver og pak choyen i mundrette stykker.
Riv hvidløget og ingefæren på den fine side af et rivejern ned i en lille skål, og tilsæt hoisinsaucen.
Kom kødet i en stor skål, tilsæt halvdelen af marinaden, og rør det godt rundt. Krydr med salt og peber.
Varm en pande op ved høj varme.
Når panden er rygende varm, steges kødet i 1/2 spsk. olie pr. pers. i ca. 2-3 min., til det har fået lidt farve og er gennemstegt.
Smag til med salt og peber.
Kom peanutbutteren i resten af hoisindressingen og smag til med citronsaft og salt. Tilsæt evt. lidt vand, indtil dressingen nemt kan hældes med en ske.
Forbered rispapirerne på et fad, og sæt et fad eller en skål med vand klar. Fadet/skålen skal passe til størrelsen på rispapirerne. Rispapirerne dyppes i vandet i 3-4 sek., og lægges direkte på tallerkenen. Imens fyldet anrettes på rispapiret, vil papiret blive helt blødt, og til at folde.
Anret det ønskede fyld på den nederste 1/3 af papiret. Fold papiret henover fyldet, fold dernæst siderne over fyldet, og rul så dejen fra bunden mod toppen.
Servér forårsrullerne med dressing til.
Se på illustrationen her hvor nemt det er at rulle en frisk vietnamesisk forårsrulle. Rispapiret dyppes først hurtigt i et fad med lunt vand.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften