
Skrub kartoflerne godt, skræl pastinakkerne og skær begge dele i ensartede klodser. Vend dem med presset hvidløg, timian, 3 spsk. olie, salt og peber i et ildfast fadog sæt fadet i ovnen ved 200 grader i 20 min. Skær imens æblerne i mellemstore tern og vend dem med resten af olien. Tag fadet ud, vend æblerne i og bag yderligere 10-15 min. til det hele er mørt og gyldent. Server som tilbehør til alle typer af fisk, fjerkræ og kød.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften