0
Vinter cæsarsalat med kyllingebryst og belugalinser

Vinter cæsarsalat med kyllingebryst og belugalinser

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Fjerkræ

Her er en ekstra mættende cæsarsalat med masser af dejlig kål, skønne linser og sprøde croutoner.

Toppet med kylling, og vendt i syrlig dressing, er det den perfekte grove vintersalat.

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

belugalinserkyllingebryst uden skind
1 min.
Linser og kylling

Skyl linserne, og kom dem i en gryde med koldt, usaltet vand der dækker + 2-3 cm. Kog dem møre under låg i ca. 20-30 min. Sigt vandet fra, og salt linserne. 

Steg kyllingen i olivenolie på en varm pande i 5-7 min. på hver side, eller til de er gyldne og gennemstegte. Krydr kyllingen med salt. 

Primitivo surdejs bolle med fuldkornhvidløgparmigiano reggiano (Parmesan)mayonnaise
Croutoner og dressing

Bryd bollerne i grove stykker, og rist dem gyldne og lækre i olivenolie med lidt revet hvidløg på en varm pande. Krydr med salt. 

Riv parmesan og resten af hvidløget fint, og rør begge dele med mayonnaise og 1 spsk. hvidvinseddike pr. pers. Smag til med salt og evt. mere eddike.
Dressingen skal være dejlig syrlig. 

hjertesalatgrønkål
Salat

Pluk salaten. Rib grønkålen, og snit den groft. 

Vend begge dele med dressingen samt de kogte linser. 

Skær kyllingen i skiver. 

23 min.
Anretning

Anret salaten i dybe tallerkener. Top med croutoner og kylling, og servér straks. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Primitivo surdejsboller:

Rugsurdej og fuldkornssurdej æltes med italiensk Tipo 00 hvedemel samt fuldkornshvedemel og hørfrø. Et højt vandindhold og lang fermenteringsproces resulterer i en bolle med smag, saft og karakter.

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.