0

Wienerschnitzelruller med emmentaler, persille og soltørret tomatpesto

Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Kød: Kom soltørrede tomater, 1 fed pillet hvidløg, pinjekerner, parmesan, salt og peber i en foodprocessor og kør det fint. Tilsæt lidt olie mens maskinen kører - til pestoen er blød og cremet, men stadig fast. Pluk bladene af persillen. Læg schnitzlerne op på række og smør et lag tomatpesto på hver. Fordel persillebladene ovenpå (de fylder meget, men falder sammen ved tilberedning) og læg en skive ost øverst. Rul kødet sammen om fyldet på den korte led og fæstn dem med en tandstikker. Rør melet med lidt salt og peber og vend rullerne deri. Brun dem på alle sider i lidt olie, kom hvidvin og bouillonterning ved og læg låg på. Lad rullerne simre 6-8 min. til de er netop møre. Tag rullerne op, kom fløden i panden og kog saucen igennem. Smag til og læg rullerne i igen.

Kartofler: Kog kartoflerne og pil dem. Kom bacon og 5 pillede fed hvidløg i et ildfast fad og bag dem 5 min. ved 200°C. Vend kartofler, plukket rosmarin, olie, lidt salt og peber sammen med bacon og hvidløg i det varme fad. Bag yderligere 10-15 min. til kartoflerne er gyldne og baconen let sprød.

Bønner: Rib og kog de grønne bønner i letsaltet vand i ca. 5-7 minutter. Køl ned i isvand. 

Server retten med grønne bønner og en fyldig grøn salat.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.