0

Wienerschnitzler med tomater, artiskokhjerter og kapers samt honningbagte rødløg

Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Løg: Pil rødløgene og vend dem sammen med honning, lidt olivenolie, timianblade, salt og peber. Bag dem i en 150 grader varm ovn i ca. 45 min. til løgene er møre og let gyldne. Server dem som tilbehør.

Kød: Hak løget, snit hvidløgsfeddet i tynde skiver og skær tomaterne i store tern. Del artiskokhjerterne i kvarte og hak persillen. Rør melet sammen med salt og peber og vend kødet deri. Varm olivenolie op på en pande og brun kødet på begge sider. Tag kødet af panden og sauter derefter løgene klare. Tilsæt hvidløg, tomater, artiskokkker, kapers og persille. Rør det forsigtig sammen, krydr med salt og peber og læg kødet i igen. Lad det simre under låg i 20 min. til kødet er mørt.

Server retten sammen med båndpasta (tagliatelle) vendt med lidt smør, en blandet grøn salat og godt groft brød.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.