0

Wokkede grønne bønner med løg og frisk mango (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Rib og kog de grønne bønner i letsaltet vand i ca. 5-7 minutter. Køl ned i isvand. Del dem en gang på midten med et meget skråt snit. Pil løgene og snit den i tynde både. Skræl mangoen, skær kødet fri af stenen og snit det i tynde skiver. Rens chilien og hak den fint. Pil de yderste grove blade af citrongræsset og snit resten i fine tynde skiver. Varm de to slags olie godt op i en wok, kom chili, citrongræs og ingefær ved og rist 30 sek. Kom løg og bønner ved og rist videre min. 5 min. Tilsæt soja og 1 spsk. sesamfrø, lad det riste yderligere 2-3 min. til bønnerne er møre med et sprødt bid og smag til med soja. Anret på et fladt fad, fordel mangoskiverne ovenpå og drys med ½ spsk. sesamfrø. Server straks til stegt kød, fisk eller fjerkræ, til sammenkogte retter mv.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

VIGTIG INFO:
På grund af grønne bønners naturlige indhold af stoffet lektiner - anbefaler fødevarestyrelsen at koge bønnerne i 5 til 10 min. afhængig af størrelse. Det gælder også, hvis bønnerne efterfølgende skal pandesteges.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.