0

Wokkede nudler med rødt spidskål, rød peberfrugt, gulerødder, forårsløg og sesam

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Kom nudlerne i en skål, overhæld dem med spilkogende vand og lad dem trække ca. 15 min. til de er møre. Dræn dem godt og vend med sesamolien. Trim spidskålen for grove yderblade og stok og snit bladene i strimler. Rens peberfrugten og skær den i tynde strimler. Skræl gulerødderne og snit dem i tændstiktynde strimler. Trim forårsløgene og snit dem i 1 cm brede stykker med et meget skråt snit. Pil og hak hvidløgene fint. Varm et skvæt olie godt op i en wok og tilsæt hvidløg og chili og rist kortvarigt til det begynder at dufte. Kom kål, peberfrugt, gulerødder og forårsløg ved, krydr med salt og peber og rist under omrøring i 2-3 min. Kom 2 spsk. vand ved, læg låg på og lad det dampe et øjeblik til kålen lige er faldet sammen. Kom nudler, soja, ingefær, sesamfrø og eddike ved, vend godt og varm det hurtigt igennem. Smag til, anret og drys gerne med masser af friskhakket koriander. Server straks til fx stegt kylling, okse eller fisk og en god sød chilisauce til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.