Basmatiris: Skyl risen godt under rindende vand. Kog 3 dl vand (pr pose ris) op med ½ tsk. salt. Tilsæt risene. Når vandet igen koger røres en gang i risene og skru ned på lav varme, så de akkurat simrer. Kog risene under låg i ca. 10-12 minutter til alt vandet er optaget i risene. Sluk og lad risene hvile under låg i 10-12 minutter – slå dem løse med en gaffel og server straks.
Wok: Varm olie op i en wok eller sautérpande. Svits 1 tsk revet ingefær pr person i olien. Tilsæt karry-pastaen og lad den svitse et minuts tid. Tilsæt skinkestrimlerne og brun dem af. Tilsæt derefter strimlet spidskål. Hæld koksmælken i og skru ned på lav varme. Lad retten simre færdig under låg indtil kålen er lige akkurat mør, ca. 10-15 minutter.
Forårsløg: Skær den grønne top af løgene, skyl den og dup dem tørre. Steg dem i olie ved hård varme til de er næsten brændte på begge sider. Drys med lidt salt og lad dem hvile i panden under låg i ca. 5 minutter.
Anretning: Som vist. Servér med kogte ris, limebåde og masser af koriander.
Kommentarer og forslag til opskriften