
Skær kålen i kvarte, fjern stok og grimme yderblade og snit bladene i tynde strimler. Snit de pillede løg og udstenede blommer i smalle både og hak ingefæren helt fint. Varm olien op i en wok til det er godt varmt. Kom kål og løg i og lynsteg dem 2-3 min. Kom blommer, ingefær, chili, soja og sort peber ved og rist yderligere 1 minuts tid til grøntsagerne er blevet bløde og bøjelige, men stadig har et sprødt bid. Drys med grofthakkede peanuts og evt. koriander og server straks - gerne til gris eller lyst fjerkræ.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften