Det her er en rigtig pleaser hjemme hos mig!
Servér chili ved siden af salsaen, hvis ikke alle er vilde med stærk mad.
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Kom kødet i en gryde sammen med den væde, der er i posen. Lad den varme under låg i 10 min. Tjek undervejs om der mangler væde, og spæd med vand hvis behov.
Træk kødet fra hinanden med 2 gafler. Rør mexi-kiddo krydderi i, og smag til med salt.
Kom 1 dl eddike og 1 dl sukker i en kasserolle, og kog op til sukkeret er smeltet. Skær løgene i både, og kom dem i lagen. Lad dem simre i 1-2 min.
Skær tomaterne i små tern, og hak chili fint. Vend det hele med hakket koriander og saft af 1/2-1 lime, og smag til med salt.
Snit kålen, og varm tortillas i en stak i et rent viskestykke i ca. 30-45 sek. i mikrobølgeovn, alt efter effekt på din ovn, eller en ad gangen på en tør, varm pande.
Fyld varme tortillas med kød, kål, salsa og afdryppede løg, og servér straks med creme fraiche til.
Kundekommentarer ()