0

Wraps med pastinakpuré, grillet squash og pestoflødeost (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:
Allergener:
Selleri, Mælk, Cashewnødder

Fremgangsmåde

Skræl pastinakkerne, skær dem i grove tern og hak hvidløget fint. Sauter begge dele i lidt olie og krydr med salt og peber. Kom fonden ved, dæk til og lad det simre 10 min. til pastinakkerne er møre. Kom smør ved og blend det helt blødt og glat med en stavblender. Skær squashen i 3 mm tykke skiver på langs, pensl dem med lidt olie og krydr med salt og peber. Grill dem møre på en grillpande eller under ovngrillen. Rør flødeost og pesto godt sammen og smag til med salt og peber. Lun tortillaerne, smør et lag flødeost på og læg to salatblade på hver. Fordel pastinakpuré, squash og halverede tomater derpå og rul dem sammen som pakker, så de er forseglede i enderne og server. Kan bruges til madpakken, på picnic eller som en let aftensmad.

Bonusinfo

Vores basilikum pesto er lavet ud fra klassiske traditioner med et lille tvist. Idet at osten der er brugt er en Pecorino Romano DOC (fåremælksost) i stedet for den mere traditionelle parmesanost.

Pestoen laves af det lille familiefirma Bio Organica Italia i Syditalien, et økologisk og biodynamisk landbrug med egen produktion af færdigvarer som oliven, soltørrede tomater, artiskokker, pestoer og tapanader. Stedet ejes og drives af de 3 brødre Gaudiano.

Bonusinfo

Tlayuda kaldes i folkemunde (uden for Mexico) for "mexicanske pizzaer". Og det er egentlig forståeligt nok, for en tlayuda er i grove træk, at en dej rulles fladt ud, og toppes med fx ost, bønner, kød og salat.

Præcis som med pizza findes der et utal af mere eller mindre autentiske variationer. 

Vi bruger kun autentiske Tlayuda  100% mexicansk nixtamaliseret masa harina!
 
Det afgørende for en god masa til tortilla er nemlig nixtamalisering. En ældgammel proces, hvor man koger tørrede majskerner i vand med en 1 procent opløsning af læsket kalk.
 
Dette er en metode benyttet i årtusinder af mayaerne og aztekerne der brugte og fortsat bruger læsket kalk til blødgøring af majs, en metode som kaldes nixtamalisering. Ved denne metode koges majsen i en opløsning af læsket kalk, hvorved den hårde ydre skal og hemicellulosen, som binder cellerne sammen, nedbrydes, så majsen nemmere kan formales og desuden får forbedrede ernæringsmæssige egenskaber.
 
Tortillas har været den vigtigste spise for fattige mexicanske bønder i årtusinder, hvor den læskede kalk får nogle helt andre og sundere næringsstoffer frem i majsen og samtidigt gør majskornene til at arbejde med. En masa-dej skal være elastisk, og det er kun muligt gennem nixtamalisering, som mayaerne og aztekerne skabte ved at tilsætte læsket kalk.
 
Der er masser af smag – overraskende meget faktisk ift. at vores tortillas kun indeholder majsmel, (specialimporteret masa harina fra Mexico) vand og salt – men der er en verden til forskel fra de pandekager man kan købe i supermarkedet og som oftest er baseret på hvede eller en blanding af hvede og majs.
Her er der nemlig en en dejlig autentisk smag af majs, og det betyder samtidig også at man kan krydre sine Tlayuda, Tortillas, Taco, Tostada, Enchilada, Fajita og Burrito og få masser af modspil fra selve tortillaen.
 
En anden fordel ved majsmel fremfor hvedemel er, at man oftest vil opleve en helt anden og behageligere mæthedsfornemmelse med rigtige majstortillas. De er meget alsidige – og så smager de altså bare bedre end en helt almindelig tortilla produceret på hvedemel. Det mener vi ihvertfald!
 
Bonusinfo:
Læsket kalk, kulekalk, tørlæsket kalk, calciumhydroxid eller kalciumhydroxid, Ca(OH)₂, er den kemiske forbindelse, der dannes, når man læsker brændt kalk ved at tilføre vand. Den brændte kalk bliver fremstillet ved at opvarme kalk, indtil al CO₂ er afgivet.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?