
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd for ovnen på 180 grader varmluft.
Steg kødet på en godt varm pande i en smule olivenolie. Brug en træske til at trykke kødet ud i små stykker. Når kødet har stegt i 3-4 min, tilsætter du krydderblanding og drænede bønner. Lad det varme godt igennem, og smag til med salt og friskkværnet sort peber.
Lun æggewraps i ovnen i 2-3 min.
Skær bladselleri i tynde skiver med en kniv.
Anret de lune wraps, bønner og kød på en tallerken. Kom bladselleri, salat og stykker af ost ovenpå. Slut gerne af med et par dråber olivenolie over retten.
Vores æggewraps er lavet på økologiske, danske æg og de smager fantastisk. De indeholder 14 gram protein pr. 100 gram og mætter derfor godt. Et super alternativ til almindelige hvede eller majstortillas.
De lækre æggewraps er 100% gluten- og laktosefrie, hvilket gør dem til et attraktivt valg for allergikere.
Baharat er en krydderiblanding, der bruges i det arabiske køkken såvel som i Tyrkiet og Iran. Baharat er det arabiske ord for "krydderier". Denne spicy blanding bruges ofte til lam, fisk, kylling, oksekød og supper og kan også sættes på bordet og bruges ligesom salt og peber.
Baharat indeholder:
Muskatnød, sort peber, koriander, spidskommen, nelliker, kanel, kardemomme, sød paprika og chili.
Kota er fremstillet af økologisk komælk, fra Østjylland. Mælken kommer fra omkringliggende økologiske gårde, hvor køerne går frit ude og inde. Osten er en fetatype, som fremstilles i små ostekar og håndfyldes i formene og vendes, hvor håndværket spiller en vigtig rolle. Herefter saltes osten i et døgn og emballeres i sin egen saltlage. Smagen af komælk giver en frisk karakter og syre. Osten har en flot rund smag og en cremet konsistens.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften