Hvor mange æblesorter kender du? Her er et lille udvalg af nogle af de mest kendte danske æblesorter:
Discovery: Middelstortspiseæble med lys rød dækfarve. Sødt, let aromatisk frugtkød. Smager fantastisk og er perfekt til desserter og salater. Kort holdbarhed.
Guldborg: Lille, grønt spiseæble med røde striber. Gammel dansk sort, der dufter af mormors have. Syrligt og stærkt aromatisk, god til salater. Spises helt friske.
Sunrise: Lille gyldent spiseæble med rød kind. Meget sødt og aromatisk. God til desserter. Spises helt friske.
Rød Gråsten: Middelstort rødt spiseæble med grønne farvetoner. Sprødt og saftigt med syrlig-sødaroma. Skøn i desserter og bagværk. Gråsten er Danmarks nationalæble.
Aroma: Middelstort sensommeræble med en stærk aromatisk smag – forældresorterne er de gamle sorter Filippa og Ingrid Marie. Det sprøde æble er lige til at spise og god som madæble i salater og desserter.
Gala: Middelstort rødt spiseæble med gule farvetoner. Meget saftigt og sødt, mange børns favorit.
Elstar: Mellemstort rødgult spiseæble. Fast og saftigt med fin syrlig-sød smag og aroma –forældresorterne er Golden Delicious og Ingrid Marie. Et af de bedste spiseæbler, men også god til madlavning.
Rød Ingrid Marie: Mellemstort, helt mørkerødt spiseæble. Fast og saftigt med frisk syrlig-sød smag. Dejligt at spise, og god i madlavning og til bagværk.
Cox Orange: Mellemstort rød-grønt spiseæble. Fast halvtørt, sødligt frugtkød med kraftig aroma. Fortrinligt til bagværk, madlavning, salater og desserter.
Filippa: Rødgul og stort spiseæble med masser af smag. Eminent bagværk, madlavning og ikke mindst til æblekage.
Topaz: Lille til middelstort rødt æble. Godt spiseæble med sødme og syre.
Holsteiner Cox: Mellemstort, spættet rødgult spiseæble. Fast, saftigt, lidt syrligt med god aroma, der minder om Cox Orange.
Rubens: Mellemstort spiseæble med lyserød kind. Et fast, saftigt og sødt æble med bid i. Forældresorterne er Gala og Elstar.
Belle de Boskoop (klassisk madæble): Mellemstort rød-grønt madæble. Fuld af syrlig, aromatisk smag, der har gjort æblet til en klassiker i salater, bagværk og mad.
Pigeon: Lille, lysende rødt spiseæble. Fast, lidt tørt, hvidt frugtkød. Karakteristisk syrlig-sød smag med toner af nødder. Skønt at spise og eminent i salater, til lynstegning eller desserter. Populær til dekoration.
Rød Jonagold: Mellemstort rødgult spiseæble. Pragtfuld, syrlig-sød og krydret smag. Dejligt at sætte tænderne i, men også god til madlavning. Der findes også andre, fx Jonagored, Rubinstar, Marnica, Jomured og mange flere.
Sissired: Et middelstort til stort æble med gul overflade med rødmelerede strejf. Æblet har et blødt bid med magert frugtkød, som er velafbalanceret imellem søde og syre.